DARO - tøj med omtanke

Historien

DARO har siden 70'erne produceret køreposer og regnslag til kørestolsbrugere. Det var ægteparret Dagmar og Robert, der i sin tid startede DARO, heraf navnet (DA-gmar og RO-bert). Begge var drevet af at kunne hjælpe og give handicappede gode muligheder for et aktivt og komfortabelt liv.

Jette Filskov Olsen overtog firmaet i 1984, hvor hun hurtigt udvidede sortimentet med flere specialprodukter. Hun lod kunderne være med til at præge udviklingen, da hun mente, at det var dem, der bedst vidste hvilken beklædningsdel, der gav dem udfordringer i hverdagen og hvordan. Jette startede med at drive firmaet alene, men i takt med en stigende efterspørgsel, voksede det og der kom flere ansatte til. Alt blev dengang designet og produceret på en nedlagt landejendom nær Bredsten ved Vejle.

DARO blev i 2010 opkøbt af AJ Stole, der siden 1981 har produceret sædeløsninger til elektriske kørestole, og dermed kender kørestolsbrugerens behov for individuelle tilpasninger. Produktionen blev flyttet til Lystrup i Århus, hvor der i dag arbejder 11 medarbejdere - 4 ved DARO og 7 ved AJ Stole. På samme tid flyttede man også dele af DARO's produktion til Polen, hvor en kompetent systue i dag syer alle produkterne. Hele administrationen, opmåling, design, mønsterkonstruktion, kvalitetskontrol og lager er fortsat i Danmark.

Den 1. januar 2019 fusionerede DARO og AJ Stole med søsterselskabet KR i Hadsten som udvikler og producerer hospitals- og plejesenge. DARO er nu en del af den større velfærdsvirksomhed able nordic a/s, med direktør Lars Phillip Knudsen i spidsen og leverer i dag produkter til både Danmark og Norge.

Gruppebillede

DARO har været igennem en rivende udvikling og har, med erfaring og passionerede medarbejdere, skabt et firma, der i dag får stor anerkendelse og har gjort det til vores varemærke, at fremstille funktionelt tøj, som gør hverdagen lettere for personer med bevægehandicaps og dem som arbejder med eller er omkring dem.

Produkterne

DARO har mere end 40 års erfaring og brænder for at lave tøj til børn, voksne og seniorer med forskellige funktionsnedsættelser - tøj, som kan give dem en øget livskvalitet, komfort og lette deres hverdag og som også kan agere hjælpemiddel for plejepersonalet og de pårørende, hvor af- og påklædningen er særlig udfordret. Sortimentet spænder bredt. Vi tilbyder både standardvarer med dag-til-dag-levering hjem til dig, din kommune eller institution eller specialprodukter som er tilpasset præcist til dig.

Om behovet er praktisk og funktionel outdoor beklædning til en given sæson, et par siddevenlige bukser med delvise eller gennemgående lynlåse, en smart jakke med ærmelynlåse og gribebåndsåbning i ryggen, magnetknapper for lettere håndtering, tilpassede rygudskæringer afhængig af kørestolstype og meget andet, så har DARO løsningerne - og dem vi ikke har, elsker vi at finde.

Med vores store stofkatalog får du også mulighed for at sætte dit helt eget præg på dit tøj. Vi har et stort udvalg af farver, mønstre, kvaliteter og hertil forskellige foertyper, knapper, lynlåse, kontrastkanter mm. Kun fantasien sætter grænser.

Vi lytter og vejleder dig i dit valg og sikrer, at du får en løsning som både er smart, funktionel og holder i lang tid - en løsning som kan give værdi for dig selv, dine pårørende, plejepersonalet, samfundet og miljøet.

Adobestock 6262341

Kontakt os