Om Daro

Om Daro A/S

Daro A/S har specialiseret sig i udvikling og fremstilling af specialdesignet tøj til børn, voksne og seniorer. Vi har et bredt varesortiment indenfor beklædning, incl. sæsonprægede produkter som køreposer, regnslag og aquabukser.


Vore produkter er inspirerede af den generelle trend og moden inden for tøjbranchen, men på ét afgørende punkt skiller vi os ud: Vores produkter er i høj grad tilpasset det enkelte menneskes behov og ikke omvendt. Derfor arbejder og tænker vi altid i to niveauer i forhold til vores produkter – funktion og design. 

Hos DARO har vi over 20 års erfaring med at designe og skabe lækkert og funktionelt tøj til mennesker med forskellige funktionsnedsættelser.

Tøj fra DARO dækker behovet ved mange forskellige funktionsnedsættelser. For eksempel kan vi lette påklædningen ved at lave forskellige ryg-åbninger i jakkerne.

Andre muligheder er bukser, der kan åbnes i siderne, således at man kan komme i og af tøjet siddende eller liggende og derved lette arbejdsstillingen for en evt. hjælper. Tøjet kan desuden påsættes forstærkninger eller fremstilles af ekstra stærke materialer, hvis der er behov for dette.

DARO leverer desuden køreposer, termoluffer, termostøvler til når det er koldt at sidde stille i en kørestol.

I vores webshop kan du klikke dig ind på vores produktgrupper og læse mere om de forskellige løsninger, vi tilbyder. Du er velkommen til at kontakte os enten via mail eller telefon. Dine input er en vigtig del af vores produktudvikling, og vi hjælper gerne med at finde en ny løsning, der passer til dine behov. 

DARO har siden 2010 været en integreret del af AJ Stole A/S. AJ Stole har gennem 30 år produceret sædeløsninger til rehab-branchen, og kender dermed kørestolsbrugerens behov for individuel tilpasning. AJ Stole og DARO har samme målgruppe – mennesket i centrum.

Produktion samt administrationen ligger i Lystrup – samme adresse som AJ Stole A/S, hvor i alt 12 medarbejdere er beskæftiget. DARO leverer i dag tøj til hele Norden. En del af standardproduktionen fremstilles hos under-leverandører, så DARO´s medarbejdere kan fokusere på de mere specielle opgaver, som kræver individuel tilpasning.  

Vi lægger vægt på høj faglig dygtighed, samarbejde og evnen til at folde sin kreativitet ud.