Sammenfatning af muligheder for støtte til anskaffelse af beklædning i henhold til serviceloven

Vær opmærksom på at nedenstående sammenfatning indeholder meget overordnede bestemmelser i de omtalte love, bekendtgørelser og vejledninger. Der er angivet direkte links, således at det er nemt at undersøge bestemmelserne nærmere.

De danske kommuners forpligtelser inden for det sociale område er bestemt ved Lov om social service (1).

Hjælpemidler og forbrugsgoder:

For at modtage støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens § 112 og § 113 skal personen have en varig funktionsnedsættelse, og hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet eller være nødvendig for, at personen kan udøve et erhverv.

Ifølge bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder kan der ydes støtte til særlige beklædningsgenstande, og hjælpen ydes til dækning af merudgifterne (2). Denne bestemmelse uddybes i vejledningen om hjælpemidler, hvor der som eksempler på særlige beklædningsgenstande nævnes regnslag til kørestole, køreposer, rygeforklæde, hagesmække og inkontinensbadebukser. Her gives også hjemmel til at yde merudgifter til beklædningsgenstande til personer, som på grund af sygdom, ulykke eller lignende er blevet varigt invalideret og som følge heraf ikke mere kan bruge sit tøj og således på en gang får behov for at få udskiftet dele af sin garderobe (3).

Ud over merudgiften til det tøj en person kan få bevilget som en engangsydelse, ydes der efter § 112 og § 113 altså kun støtte til typer af beklædningsgenstande, som man kun vil have brug for, hvis man har en funktionsnedsættelse.

Merudgifter til voksne:

Efter servicelovens § 100 yder kommunen dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat funktionsevne. Dog er personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension ikke berettiget til ydelsen, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter § 96.

Ifølge bekendtgørelsen om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse forstås med varigt nedsat funktionsevne en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger (4). Af bekendtgørelsens § 5 fremgår, at udgifterne skal være en følge af den nedsatte funktionsevne, og at behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Bekendtgørelsens § 3 angiver at personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædisk sko.

Vejledningen om særlig støtte til voksne, nr. 76, giver en nærmere beskrivelse af personkredsen og eksempler på funktionsnedsættelser. Nr. 105 omhandler fodtøj (5).

Merudgifter til børn:

Ifølge serviceloven § 41 skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

I bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, § 1, stk. 2-4 angives følgende: Med indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Med kronisk lidelse forstås sygdomstilfælde o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Med langvarig lidelse forstås, at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere (6).

Ifølge vejledningen om særlig støtte til børn, unge og deres familier giver bestemmelsen hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien normalt ville have afholdt (7).

Vejledningen angiver i nr. 167, at der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning/sko som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid.

Nr. 168 angiver, at der efter denne bestemmelse også ydes hjælp til dækning af merudgifter til beklædningsgenstande til børn og unge, som på grund af sygdom, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, og som følger heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderobe. Nr. 169 omhandler fodtøj.

Afgørelser fra Ankestyrelsen:
Der er pr. 15. marts faldet to principafgørelser fra Ankestyrelsen omhandlende beklædning.

SM C-8-04 omhandler køredragt til en 7-årig pige. Køredragten blev betragtet som en særlig beklædningsgenstand, som hun ikke ville have haft behov for, hvis hun ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Den blev derfor bevilget som et hjælpemiddel, jf. § 112 (8).

SM C-51-05 omhandler specialsyede bukser. Specialsyede bukser kunne ikke blive betragtet som en særlig beklædningsgenstand, som kvinden ikke ville have haft behov for, hvis hun ikke havde haft en funktionsnedsættelse. De kunne derfor ikke bevilges efter § 112, og de kunne ikke betragtes som et forbrugsgode, da de ikke fandtes at blive fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Ankestyrelsen fandt, at de specialsyede bukser kunne anses for at værende almindeligt tøj, som var særligt udformet. Således ville de kunne bevilges efter § 100. Ankestyrelsen fandt dog ikke, at kvinden var omfattet af personkredsen i § 100, hvorfor hun ikke kunne bevilges de specialsyede bukser (9).

Sammenfatningen af servicelovens bestemmelser vedrørende støtte til beklædning er lavet af:

Marianne Madsen
Ergoterapeut med master i rehabilitering
Marts 2008

Fodnoter:

(1) Socialministeriet 2007. Lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007. Loven benævnes i daglig tale ”serviceloven”. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20938

(2) Socialministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007. Bekendtgørelse om hjælp til afskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, § 11. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20907

(3) Socialministeriet 2006. Vejledning af 5. december 2006. Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Vejledning nr. 6 til serviceloven, nr. 131. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20735

(4) Socialministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 626 af 15. juni 2007. Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, 1, stk. 2. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20598

(5) Socialministeriet 2006. Vejledning nr. 96 af 5. december 2006. Vejledning om særlig støtte til voksne. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20734

(6) Socialministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007. Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20919

(7) Socialministeriet 2006. Vejledning nr. 99 af 5. december 2006. Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier, nr. 135. http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=20741 

(8) http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/default.asp?mode=vis&id=3695&words=SM+C-8-04&valg

(9) http://www.ast.dk/afgoerelser/principafgoerelser/default.asp?mode=vis&id=4120&words=SM+C-8-04&valg