DARO - Hjælpemidler og tøj
OM DARO
KONTAKT
SKRÆDDERSYET KVALITET
Frihed til bedre at kunne selv
Køreposer
Overtøj
Anorakker
Regnslag
Tilbehør
Smække / Tørklæder
Trøjer / Bluser
Aqvabukser
Børn
Lejringspuder
Tilbud

 

 

Klæder skaber folk - et element i rehabilitering

Af: Marianne Madsen

Masterafhandling om beklædnings betydninger for voksne med fysisk funktionsnedsættelse. Udarbejdet som afslutning på studiet: master i rehabilitering på Syddansk Universitet, Odense, 2005 af ergoterapeut og master i rehabilitering Marianne Madsen.

Emnet for denne afhandling er, hvilke betydninger anvendelse af individuelt tilpasset tøj har på kørestolsbrugeres hverdagsliv, på deres selvopfattelse og på deres motivation for aktiviteter og deltagelse som del af en rehabiliteringsproces. Endvidere hvad der har påvirket deres mulighed for henholdsvis at få kendskab til og anskaffe sig dette tøj.

Formålet med projektet er at øge kendskabet til muligheder med individuelt tilpasset tøj, så det tænkes ind som et element i rehabilitering.

Der er foretaget semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med fire voksne kørestolsbrugere, der aktuelt har og anvender individuelt tilpasset tøj. Fokus i interviewene er informanternes aktiviteter i hverdagen, og hvordan det individuelt tilpassede tøj påvirker deres aktivitetsudførelse og selvopfattelse samt deres oplevelser i forbindelse med tøj og påklædning under deres rehabilitering.

Model Of Human Occupation af Gary Kielhofner er anvendt til analyse af tøjets indflydelse på informanternes hverdagsliv og motivation, og Susan Kaisers arbejde med socialpsykologiske aspekter af beklædning er anvendt til analyse af tøjets indflydelse på deres selvopfattelse.

Projektet viser, at tøjet har stor betydning for personernes udførelse af aktiviteter, både i relation til daglige gøremål, arbejde og fritid. Det understøtter deres bestræbelser på at være selvstændige og ligeværdige deltagere i det pulserende liv og at vælge aktiviteter, der er væsentlige for dem. Tøjet fremmer deres selvopfattelse og oplevelsen af primært at blive set som person frem for som funktionshæmmet. Ingen af personerne er blevet gjort bekendt med tøjet og dets muligheder i forbindelse med deres rehabilitering. De finder, at tøjet ville have fremmet deres motivation for genoptræning og til at genfinde en plads i deres sociale omgivelser.

Projektet peger på et behov for, at rehabiliteringspersonale får større kendskab til muligheder i individuelt tilpasset tøj. Der bør udarbejdes tidssvarende litteratur som kan anvendes fx i undervisning på sundhedsuddannelserne. Tøjfirmaerne kan udvikle deres design, og en markedsføring via det almindelige tøjmarked kan fremme kendskab og tilgængelighed til tøjet. Lovgivningsmæssigt kan det være aktuelt at støtte til tøjet også ydes via arbejdsmiljølovgivningen.

Et PowerPoint show om projektet, vist på Nordisk Kongres for ergoterapeuter i Stockholm 2007, kan ses på følgende link på hjemmesiden for Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg:

http://www.cvu-vest.dk/site/6810/Nyheder.aspx ”Klæder skaber folk”

Projektet er desuden beskrevet i en artikel i Hjælpemiddelinstituttets tidsskrift ”Hjælpemidlet”, oktober 2007, nr. 4, s. 8-10, ”Klæder skaber folk”.

Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til Marianne Madsen på følgende E-mail adresse: marianne.madsen2@gmail.com

______________________________________________________

 

 

Menneskets Bedste Hjælper

 
Der findes mange måder at komme af tøjet på. Her kan du se Frigg fra Greve, som får særlig assistance til at tage sin Daro-anorak af.
 

DARO|SKAVHOLMVEJ 8| DK-8520|LYSTRUP|TELEFON 7588 1622|FAX 7588 1362|INFO@DARO.DK